En vimpel er et klassisk og hverdagsnært alternativ til Dannebrog. Den pryder flagstangen uden for de officielle flagdage og skaber et smukt og levende udtryk året rundt. Vimpler må være hejst døgnet rundt og er derfor et oplagt valg, hvis du ønsker noget i flagstangen mellem mærkedagene. Den lange, smalle form bevæger sig elegant i vinden og tilfører et let og harmonisk udtryk til haven eller ejendommen. Vores vimpler er fremstillet i slidstærk flagdug, udviklet til det danske klima. Afhængigt af vejr og vind må en vimpel dog forventes udskiftet én til to gange om året.
Mange haveejere oplever, at en vimpel kan slå knuder i kraftig blæst. Det kan både se uroligt ud og slide unødigt på dugen. Ønsker du en løsning, der hænger flot og stramt i vinden, kan du med fordel vælge en knudefri vimpel, som er konstrueret til at modvirke sammenfiltring og sikre et mere harmonisk udtryk året rundt.